Skinnespot

Spots på skinner er en effektiv og fleksibel måde at skabe god belysning på. Med de rigtige LED-skinnespots kan du opnå både god grundbelysning, målrettet spotbelysning og alt derimellem. Her kan du læse mere om, hvordan du vælger det rette skinnespot, hvor lyset har den rigtige spredning, har en god farvegengivelse og lysstyrken er passende.

Slide 1

Stort udvalg af skinnespot

Ønsker du at finde et stort udvalg af skinnespots i god kvalitet, så klik på linket herunder

Montering og opsætning af skinnespot

Skinnespot monteres på lysskinner, der typisk monteres i loftet eller hænges ned fra loftet i stålwirer. Skinnespottet fastgøres i lysskinnerne/strømskinnerne ved hjælp af adapteren.

1-faset eller 3-faset skinnespot?

Om du skal vælge et 1-faset eller 3-faset skinnespot afgøres af, hvilken type skinne det skal sættes i. Der findes både 1-fasede og 3-fasede skinnesystemer og det er vigtigt, at spot og skinne passer sammen. Der er ikke sikkert, at et 1-faset skinnespot passer i en 1-faset lysskinne, da der findes forskellige systemer og modeller. Dog er 3-faset Global næsten en standard i dag, så en 3-faset Global (GB) adapter passer i 3F Global (GB) strømskinner.

LED skinnespot

Betegnelsen LED-skinnespot bruges ofte om skinnespot med fast indbygget LED-lyskilde. Her er LED-driver og LED-chip fast monteret inde i armaturet og ikke tiltænkt udskiftning i lampens levetid. Med en fast-monteret LED-lyskilde får du en mere optimal køling af LED-elektronikken, og dermed en længere levetid på lyskilden. Det er den helt store fordel ved fast LED, og derfor giver mange producenter også 5 års garanti på spot med fast LED. Ulempen er selvfølgelig, at du ikke kan udskifte lyskilden, når den en dag trænger til det.

GU10 skinnespot

Ønsker du spotlamper med udskiftelig lyskilde, er GU10 skinnespot vejen frem! I stedet for en fast monteret LED-pære har spottet en GU10 sokkel, så du selv kan vælge en GU10 LED-pære. Det giver mere eller mindre ubegrænsede muligheder i forhold til dine ønsker til lyset. Her handler det blot om at finde den lyskilde, som har den ønskede lyskvalitet, spredning, farvetemperatur og levetid. Hvis du ønsker dæmpning af lyset, farveskift, og smart-lysstyring er det også nemt tilgængeligt med GU10 skinnespot. Du kan f.eks. sætte Philips Hue GU10 pærer i dine spots. Med Philips Hue kan du hurtigt og enkelt komme i gang med smart-styring af dit lys, og det åbner op for et væld af muligheder, som du ikke får med en mere traditionel lys-installation.